Flere unge på Fyn får klamydia

Mens antallet af klamydia tilfælde falder på landsplan, så stiger antallet af unge med klamydia på Fyn.

I alt blev 2088 unge mellem 15 og 29 år i 2013 registreret positive med klaymidya på Fyn. I 2012 var tallet 2021. Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.

- Tallet falder på landsplan, og det er dejligt at se, at flere og flere unge passer på sig selv. Men antallet af klamydia¬-diagnosticerede unge er stadig højt - også på landsplan, siger Niels Sandø, chef¬konsulent i Sundhedsstyrelsen.

Samtidig har mere end hver fjerde ung på 25 år haft en sexsygdom som for eksempel klamydia, herpes eller kønsvorter.

- Derfor er det vigtigt, at de unge er parate til at foreslå og bruge kondom, når de er sammen med en ny partner, siger Niels Sandø.

Mandag starter Sundhedsstyrelsen en ny kondom-kampagne, der inviterer de unge til at komme med de sejeste forslag til, hvordan man husker kondomet.

- Vi vil med årets Kun med Kondom-kampagne fortælle, at den enkelte pige ikke står alene med ønsket om at bruge kondom. Det vil de allerfleste både piger og drenge faktisk gerne, siger han.

Læs mere om kondom-kampagnen her

Oversigt

    Oversigt