Flere vil i hjemmeværnet

Nye medlemmer strømmer til hjemmeværnet på Fyn. Både studerende og tidligere soldater er blandt de nye medlemmer.

Sidste år fik Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn 190 nye medlemmer og i år indtil dato har 150 allerede søgt ind. De nye medlemmer er både mænd og kvinder, og rigtig mange unge søger ind.

- Det er en klar stigning i forhold til tidligere år. Jeg tror, at mange har fået øjnene op for, at hjemmeværnet har ændret sig med årene, og opfatter det som et mere professionelt værn. Det skyldes blandt andet, at vi har været udsendt til flere såkaldte skarpe opgaver i udlandet, mener chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn, oberstløjtnant Kent Mikkelsen.

Kravene til at blive optaget i hjemmeværnet er blevet skærpet sidste år, men det afskrække ikke nye medlemmer.

- Der er indført krav til et bestemt antal timer i aktiv tjeneste og til efteruddannelse, og det har bare gjort kravene tydeligere end tidligere, siger chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn, oberstløjtnant Kent Mikkelsen.

Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn har i dag 1400 aktive medlemmer. Hertil kommer 2800 personer i reserven.

- Jeg syntes det det er helt fantastisk, at så menge søger ind. Der er også med til at sikre fødekæden, og nu skal vi så havde dem uddannet, siger chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn, oberstløjtnant Kent Mikkelsen.

Oversigt

    Oversigt