Flere vil ind på Syddansk Universitet

Syddansk Universitet kan igen i år glæde sig over, at flere unge ønsker at studere i det syddanske. Godt 12 procent flere end sidste år har Syddansk Universitet som favorit-uddannelsessted per 1. juli, som er fristen for at søge ind på de videregående uddannelser.

-

Syddansk Universitet kan igen i år glæde sig over, at flere unge ønsker at studere i det syddanske.
Godt 12 procent flere end sidste år har Syddansk Universitet som favorit-uddannelsessted per 1. juli, som er fristen for at søge ind på de videregående uddannelser.

Bunken af ansøgere, der har Syddansk Universitet som 1. prioritet, er vokset fra 2257 sidste år til 2528 i år.

Fremgangen sker over en bred kam. Blandt andet har HA-uddannelserne, de sundhedsvidenskabelige uddannelser og en række af de nyeste uddannelser mange ansøgere.

Rektor tilfreds
Rektor Jens Oddershede er glad for, at universitetet igen i år kan registrere et plus i antallet af ansøgere, der helst vil uddanne sig på Syddansk Universitet.

- Det er godt, at så mange unge har Syddansk Universitet som 1. prioritet. Især i en tid med små ungdomsårgange er det yderst tilfredsstillende, at tallene ikke bare er stabile, men at universitetet igen i år kan notere en fremgang af unge, som ønsker at studere på Syddansk Universitet. Det tegner meget positivt for udviklingen i den syddanske region, siger han.

Oversigt

    Oversigt