I det fynske folks tjeneste

Flere visiteret i zoner i Nyborg og Odense

Foto: Frederik Roland

Fyns Politi har det seneste døgn standset og visiteret personer i de to visitationszoner i Odense og Nyborg. Ingen er dog blevet anholdt.

Fyns Politi indførte de to visitationszoner, efter at en tysk HA-rocker lørdag blev skudt i benet på en benzintank på Nyborgvej i Odense.

Visitationszonerne omfatter det meste af Nyborg by og store dele af den centrale og østlige Odense.

- Vi har flere gange i nattens løb brugt de udvidede muligheder, som visitationzoner giver. Men der har ikke været gennemført anholdelser, siger vagtchef Steen Nyland fra Fyns Politi.

HA-fest i Nyborg

De tyske rockere var på til en fest i Hells Angels' klubhus på Langelandsvej i Nyborg. Rockerne skulle fejre, at klubbens afdelinger i Odense, Aalborg og Amager i år har 20 års fødselsdag og samtidig markere, at det er omkring et år siden, at banden flyttede ind i klubhuset på Langelandsvej i Nyborg.

Efter skyderiet tog en gruppe på 15 til 20 medlemmer af Hells Angels' støttegruppe AK81 ophold ved hospitalet.

Samtidig holdt kampklædt politi vagt ved tankstationen, Black Armys klubhus samt OUH.

 

Læs også Politiet bevogter skudramt HA'er på OUH

Bevogter stadig skudramt HA-rocker

Linjechef i Beredskab ved Fyns Politi Lisbeth Fried bekræftede mandag, at politiet stadig bevogter OUH, hvor den tyske HA-rocker er indlagt, efter han lørdag blev skudt i benet på en tankstation på Ejbygade.

En 19-årig mand med tilknytning til Black Army blev efterfølgende varetægtsfængslet i sagen frem til den 22. september. Han er blevet sigtet for forsøg på manddrab.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre - og derfor er det også sparsomt, hvad der er kommet frem af oplysninger i sagen. 

Fyns Politi indførte visitationszoner i Odense og Nyborg efter skyderiet. 

 

Ved du noget? Så send os et tip