I det fynske folks tjeneste

Flere voldssager på Fyn i 2016: Her er det steget mest

00:15

Antallet af voldsepisoder er steget med 10 procent.

Antallet af voldsepisoder er steget med 10 procent. Til gengæld har der været færre indbrud på Fyn i 2016.

Ifølge Fyns Politi har der i 2016 været 10 procent flere anmeldelser om vold end i 2015. Det er dog svært at give en forklaring på, hvorfor tallet er steget, erkender politiet.

- Jeg tror, det er meget svært at byde ind med, hvad den reelle årsag er. Det er tal, der kan svinge op og ned, og det er sager, som opstår spontant rigtig mange gange, siger politiinspektør Benny Linde Larsen.  

- At sætte en egentlig etikette på hvad årsagen er, synes jeg kan være en smule svært, erkender han. 

Læs også Fyns Politi samarbejder igen

Fordobling af voldsepisoder i Faaborg og på Ærø

I Faaborg-Midtfyn Kommune har man oplevet den største stigning i antallet af voldsepisoder. I 2015 noterede politiet 63 anmeldelser om vold. Det er mere end fordoblet til 142 i 2016. Ærø Kommune har oplevet mere end en tredobling – fra to anmeldelser til syv.

Også Svendborg Kommune, Nyborg Kommune, Nordfyns Kommune og Langeland Kommune oplever en stigning i antallet af voldsepisoder.

Derimod kan man i Assens, Middelfart og Odense glæde sig over et mindre fald i antallet af voldsepisoder. Odense har således oplevet et fald i antallet af anmeldelser på 8,8 procent. 

Færre indbrud på Fyn

Til gengæld viser opgørelsen fra Fyns Politi, at indbrudstyvene har haft mindre travlt i 2016. Både antallet af anmeldte indbrud i villaer og lejligheder er faldet i 2016 i forhold til 2015.

- Vi har lavet en meget effektiv indsats på Fyn i form af vores indbrudsgruppe, som er nedsat særligt til at beskæftige sig med det her problemfelt, siger Benny Linde Larsen.

- Vi har en stærk ambition om, at kurven stadig vil falde – også i 2017, fortsætter politiinspektøren. 

Ifølge rapporten fra Fyns Politi faldet indbrud i villaer med 13,6 procent, mens indbrud i lejligheder faldt med 8,4 procent. Antallet af indbrud har været faldende på Fyn hvert år siden 2012. 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.