For kort tid siden var regionsformand Carl Holst, Venstre, Region Syddanmark, fremme med forslag om at undersøge, om norske erfaringer kan overføres til Region Syddanmark.
I dag overlever langt flere nordmænd end danskere at få et hjertestop. Det skyldes især, at de norske alarm- og vagtcentraler er bemandet af sygeplejersker.
Carl Holst forslår at både politifolk og sygeplejerske besvarer opkald til alarm 112.
- En model kunne være, at vi ikke gjorde dette til et enten eller, men et både og. Vi skal sikre den bedste betjening afhængigt af situationen. Nogen gange kan det være politiets ekspertise andre gange kan det være sundhedsfaglig ekspertise man har behov for, siger Carl Holst, Venstre.
Et flertal på Christiansborg bestående af V, S og DF vil nu have ændret
loven, så borgerne får en sygeplejerske i røret, når de ringer
112.
- Det er uacceptabelt, at man ikke får fat i en person med
sundhedskompetence, når man ringer 112 i en ulykkessituation. Der skal man have omgående hjælp frem for at diskutere med en politimand, hvad der er galt, siger sundhedsordfører Jens Peter Vernersen (S) til Ritzau.
I dag har Rigspolitiet ansvaret for alarmcentralerne, selv om politiets egen statistik viser, at 80 procent af alle danske alarmopkald handler om helbred.
Han vil nu diskutere en lovændring med sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K). Men Jakob Axel Nielsen vil ikke være med til en lovændring.
- Det er positivt, at regionerne arbejder med forskellige modeller til at sikre borgerne en optimal præhospital indsats og give borgerne mulighed for at få en sundhedsfaglig person i telefonen, inden ambulancen når frem. Det er vigtigt, at personalet på alarmcentralerne er trænet til at kunne vurdere, hvad der skal gøres ved alarmopkald. Lovgivning på området synes imidlertid ude af proportioner, siger Jakob Axel Nielsen til Ritzau.