I det fynske folks tjeneste

Flertal bag ny aftale om udvikling af Kerteminde havn

Et flertal i Kerteminde Byråd har indgået en ny politisk aftale om udviklingen af Kerteminde by og havn.

Det nye Byråd i Kerteminde satte i januar Kerteminde Havneplan 2017 i bero. Samtidig satte Økonomiudvalget et samarbejde med Østfyns Museer i gang. Foto: Ole Holbech

Det nye Byråd i Kerteminde satte i januar Kerteminde Havneplan 2017 i bero. Samtidig satte Økonomiudvalget et samarbejde med Østfyns Museer i gang.

Formålet var at udarbejde en kulturarvsmasterplan, der skulle danne grundlag for en helhedsplan for udviklingen af Kerteminde by og havn, en såkaldt Kerteminde Havneplan 2018. Og den plan er nu faldet på plads.

Bag planen står Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF og De Radikale.

- Aftalen er indgået af et bredt flertal i byrådet. Det er jeg meget tilfreds med og stolt over. Det giver et solidt grundlag for den videre udvikling og sender et klart signal til omverdenen om, at vi vil udvikling, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen (A) i en pressemeddelelse.

Læs også Flertal kommer med forslag til ny havneplan i Kerteminde

Aftalen omfatter Strandkilen, Nordre Havnekaj og et område nord for Grønlandsgade.

Partierne bag aftalen lægger afgørende vægt på at:

  • Bebyggelsens højde og drøjde er afstemt i forhold til omgivelserne og reduceret i forhold til Kerteminde Havneplan 2017.
  • Udviklingen sker i respekt for byens kulturarv og sikrer offentlig tilgængelighed til de nye kvarterer.
  • Udviklingen finansieres af indtægter ved salg af byggeretter i et lukket økonomisk kredsløb, der som minimum er neutralt i forhold til kommunens budgetter.

En såkaldt kulturarvsmasterplan skal samtidig sikre, at den kommende udvikling tager hensyn til arkitektoniske kvaliteter og historiske bystrukturer.