Flertal kommer med forslag til ny havneplan i Kerteminde

De Konservative, De Radikale, DF og Borgerlisten i Kerteminde kommer nu med forslag til ny havneplan. Enhedslisten støtte også forslaget.

Et flertal af partierne i det nyvalgte Kerteminde Byråd ønsker den nuværende plan for havneområdet droppet.

Nu kommer De Konservative, De Radikale, DF og Borgerlisten med deres forslag til en ny plan. Da Enhedslisten også støtter forslaget, der der umiddelbart et flertal bag forslaget.

Partierne understreger, at de ikke er imod en udvikling af Kerteminde by og havn. De kan dog ikke gå ind for den nuværende havneplan af flere årsager og de ønsker, at udbuddet stoppes.

- Vi ønsker en kulturarvsmasterplan for hele kommunen, startende med Kerteminde, og med udgangspunkt i kulturarvsmasterplanen og i den gode proces med de mange borgermøder og høringssvar, der kom ind i forbindelse med havneplanen, ønsker vi et fornyet udbud, skriver partierne i en pressemeddelelse lørdag.

Pressemeddelelsen er underskrevet af Knud Ahrnkiel, Terje Pedersen, Klavs Norup Lauridsen, Allan Thomsen og Sanne Stemann Knudsen.

- Vi vil arbejde for, at det nye udbud ligger klar ultimo 2018. Vi mener, at det nye byråd skal være med til at sætte det endelige punktum for denne havneplan.

Partierne ønsker ikke detailhandel på den sydlige del af Strandkilen. Og de mener, at rutebilstation, bibliotek og turistkontor bør blive på den nuværende placering - med en udvidelse af biblioteket evt. ud på området bagved.

- På Nordre del af Strandkilen er vi ikke afvisende overfor et byggeri, men dels vil vi afvente en kulturarvsmasterplan og dels har vi betænkeligheder i forhold til P-forhold, og de parkeringspladser, vi mister ved et byggeri. Et byggeri som samtidigt vil øge behovet for parkeringspladser i området.

Partierne mener, at FAF-tårnet kunne blive en interessant udsigtspost og attraktion, men de ønsker ikke FAF-tårnet omdannet til lejlighedskompleks.

- Vi mener, det er bedre at rive FAF-tårnet ned end at lade det stå, som det står nu, skriver de.

 

Oversigt

    Oversigt