Flertal vil forbyde plastrør til drikkevand

På grund af mistanken om at plastrør forurener drikkevandet med kemikalier anbefales miljøministeren at stoppe for brugen af plastrørene.

-

På grund af mistanken om at plastrør forurener drikkevandet med kemikalier anbefales miljøministeren at stoppe for brugen af plastrørene.

Et flertal i Folketinget kræver nu et øjeblikkeligt stop for brugen af plastrør, skriver Fyens Stiftstidende.

Der er begrundet mistanke om, at rørene forurener drikkevandet med kemikalier - blandt andet potentielt hormonforstyrrende phenoler. Senest har en undersøgelse foretaget af Danmarks Tekniske Universitet fundet phenoler over grænseværdien i drikkevandet i Svendborg og på Drejø.

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og De Radikale mener ikke, det er forsvarligt at fortsætte med at bruge PE-plastrør.

- Jeg vil nu foreslå miljøminister Connie Hedegaard (K) at indføre et midlertidig stop for brugen af PE-plastrør, indtil vi ved, om rørene udgør en sundhedsfare. Regeringen er meget vel klar over, at vi muligvis står med et sundhedsmæssigt problem her, siger De Radikales miljøordfører Elsebeth Gerner Nielsen til avisen.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt