I det fynske folks tjeneste

Flest diabetikere på Langeland

Langeland er den kommune i landet, som har den største andel diabetikere.

Sukkersygen vender den tunge ende nedad. De syv hårdest ramte kommuner ligger i Udkantsdanmark. Langeland topper listen.

De syv kommuner med den største andel af diabetikere ligger alle i Udkantsdanmark. Langeland Kommune (8,6 procent), Norddjurs (8,1 pct.), Læsø (7,6 pct.), Sønderborg (7,2 pct.), Bornholm (6,8 pct.), Lolland (6,5 pct.) og Ærø (6,1 pct.)

Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen.

- Det er de fattige og trængte kommuner, der står med den højeste repræsentation af diabetikere, siger overlæge og professor Jens Sandahl Christiansen til DR Østjylland.

I 2008 havde omkring 256.000 danskere diagnosen diabetes. Der er således sket mere end en fordobling af antallet i 10-års-perioden fra 1997 til 2007. Og hvert år opdages omkring 24.000 nye tilfælde af type 2-diabetes.

- Type 2-diabetes er meget arveligt, men det har jo også lidt at gøre med mobilitet. Så hvis man har en befolkning, der ikke bevæger sig særlig meget, så vil det understøtte udviklingstendensen af diabetes, siger Jens Sandahl Christiansen.

I den bedste ende af tabellen ligger velstående kommuner som Allerød i Nordsjælland (3,2 pct.), København (3,6 pct.), Roskilde, Hørsholm, Rudersdal, Hillerød (med hver 3,7 pct.) og Furesø (3,8 pct.).

På den københavnske Vestegn har Brøndby Kommune (6,1 pct.) samme procentvise andel som Ærø.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.