I det fynske folks tjeneste

Flest drabsager i Svendborg

I 2002 var der 6 drabssager på Fyn, halvdelen af disse drab blev begået i Svendborg politikreds. I alt er der blevet begået 2 drab flere end sidste år på Fyn.

-

I 2002 var der 6 drabssager på Fyn, halvdelen af disse drab blev begået i Svendborg politikreds. I alt er der blevet begået 2 drab flere end sidste år på Fyn.

Marts
En 58-årig mand blev den 9. marts fundet tævet ihjel i hans eget hjem i Svendborg. Hans samlever fandt ham siddende livløs ved køkkkenbordet. Der havde været drukket tæt i flere dage med to bekendte, de blev senere sigtet for forbrydelsen.

Maj
Et slagsmål om bagateller udviklede sig lørdag den 4. maj til, at en mand blev kørt ihjel i Svendborg. En 27-årig mand blev sigtet for drab. Han kom op at slås med en 21-årig mand på Vestergade i Svendborg lidt i 8. Efter slagsmålet satte den 27-årige sig ind i sin bil og kørte direkte ind i den anden mand, der døde af kvæstelserne. Bilisten blev fremstillet i grundlovsforhør, hvor han erkendte at have kørt bilen, men ikke at han ville slå nogen ihjel. Retsagen starter i det nye år.

Juni
På et lystfartøj i Rudkøbing Skudehavn den 24 juni i år, døde en 51-årig mand som følge af kvælning. En 71-årige havde under en tumult om bord på båden, taget fat om halsen på ham. Den 71-årig som var tysk lystsejler blev i starten af december af en domsmandsret i Rudkøbing frifundet for vold med døden til følge over for den 51-årige, da retten mente han gjorde det i modværge.

August
I Middelfart blev en 63-årig mand likvideret. To mænd blev sigtet for, på klods hold at have skudt den ældre mand i ansigtet, der døde af kvæstelserne. Motivet er stadigt uklart, men den ene af de to sigtede hævdede efter anholdelsen, at den dræbte skulle have forgrebet sig mod hans 9-årige datter.

Oktober
En 32-årig kvinde blev den 9. oktober dræbt på sin bopæl i det sydlige Odense. Kvinden blev passet op af sin mand, mens hun var i færd med at klippe hæk. Kvinden og hendes eks-mand kom op at skændes, og kort efter blev kvinden stukket flere gange med hækkesaksen. Politiet kunne kort efter anholde eks-manden, som befandt sig på gerningsstedet.

November
Fire børn mistede deres mor, da hun blev stukket ihjel med kniv i hjemmet i Ringe. Den 41-årige kvinde, blev dræbt af sin jævnaldrende samlever. Drabet skete den 27. november kort før kl. 12. Efter blot 20 minutter blev manden anholdt, og under forhør tilstod han forbrydelsen.

Ved du noget? Så send os et tip