Flest fattige børn i Tranekær

Tranekær på Langeland er den kommune i landet, hvor der er flest fattige børn. En ny undersøgelse afslører, at Tranekær har flest fattige børn i to ud af tre forskellige definitioner på fattigdom.

-

Tranekær på Langeland er den kommune i landet, hvor der er flest fattige børn. En ny undersøgelse afslører, at Tranekær har flest fattige børn i to ud af tre forskellige definitioner på fattigdom.


Landets fattigste børn

Næsten hvert femte barn i Tranekær Kommune har risiko for at ryge ned under fattigdomsgrænsen.  Tranekær er også den eneste kommune i landet, der optræder blandt de mest udsatte kommuner under tre forskellige former for fattigdom. De nedslående konklusioner for den langelandske kommune er at læse i en ny stor undersøgelse lavet af Socialforskningsinstituttet for Red Barnet.

Undersøgelsen har opstillet tre former for fattigdom. Den implicite fattigdom er, hvis et barn lever i en familie hvor indkomsten er mindre end kontanhjælpen. Et barn er omfattet af den relative fattigdom, hvis familiens indkomst er mindre end 50 og 60 procent af det midterste indkomstniveau. Den sidste definition omfatter familier, som har modtaget kontanthjælp.

I to ud af tre fattigdomsformer bliver Tranekær nummer 1, og samtidig er Tranekær den eneste kommune, der er udsat i alle kategorier.

Udover Tranekær er fattigdommen blandt børn også udbredt i Sydlangeland, og i andre dele af landet er det især børn i Blåbjerg, Højreby, Møn, Ravnsborg, Rudbjerg, Rødby og Samsø, der er truet af fattigdom.

Årsagen til at Tranekær er hårdt ramt af børnefattigdom skyldes formentlig den høje arbejdsløshed og et stort antal kontanthjælpsmodtagere.

Oversigt

    Oversigt