I det fynske folks tjeneste

Flittig tricktyv varetægtsfængslet i 4 uger

En hensynsløs tricktyv, der menes at stå bag omkring 20 overfald på fortrinsvis ældre, blev søndag formiddag varetægtsfængslet for fire uger. Politiet sigter den 35-årige narkoman for røveri, vold, tvang og tyveri.

-

En hensynsløs tricktyv, der menes at stå bag omkring 20 overfald på fortrinsvis ældre, blev søndag formiddag varetægtsfængslet for fire uger. Politiet sigter den 35-årige narkoman for røveri, vold, tvang og tyveri.

Manden har gennem flere uger været på spil på stier og veje i Odense. Den 35-årige tricktyv har især udset sig ældre borgere som sine ofre. Lørdag benyttede han sin sædvanlige fremgangsmåde over for en 71-årig mand på Agnetevej i Odense.

Tilbageholdt af vidne
Tyven spurgte den ældre mand om han kunne veksle en seddel, og da den 71-årige mand fandt sin pung frem, blev den revet ud af hans hænder, og han blev skubbet omkuld af den 35-årige narkoman.

Under flugten blev tricktyven imidlertid genkendt af et vidne på Lathyrusvej, og den 41-årige mand satte resolut efter tricktyven. Det lykkedes for den 41-årige mand at indhente tyven, og derefter holde ham tilbage indtil politiet kunne anholde manden.

Varetægtsfængslet
Tyven er en gammel kending af politiet, og søndag blev han fremstillet i grundlovsfør sigtet for både vold, røveri, tyveri og trusler.

Han er sigtet for et par forhold, men politiet mistænker manden for at stå bag 20 overfald de seneste måneder. Dommeren valgte at varetægtsfængsle den 35-årige mand indtil 21. juni.

\"Han har skabt utryghed i gennem al for lang tid, det er rart, at han endelig er bag tremmer\", siger Verner Jørgensen fra Odense kriminalpoliti.

Ved du noget? Så send os et tip