Flot fynsk beachvolley-resultat

Det danske beachvolley-landshold med fynske Anders Hoyer og Bo Søderberg slog fredag de nykårede EM-sølvvindere.

Det flotte resultat fik danskerne ved World Touren i Haag i Holland, da de i turneringens tredje opsamlingsrunde vandt overbevisende 21-15, 21-9 over Doppler og Mellitzer fra Østrig.

- Der er ikke mange der kan prale af at have slået det hold så sikkert, siger landstræneren - den tidligere topspiller Peter Lyø fra Odense.

Mindst nummer ni

Fredag aften skal danskerne spille fjerde kamp i opsamlingsrunden.
Det betyder, at danskerne ikke kan blive dårligere end nummer ni for tredje gang i sæsonen.

Oversigt

    Oversigt