I det fynske folks tjeneste

Flot hæder til Ringe Boldklub

Dansk Boldspil-Union har kåret Ringe som Årets Børneklub 2009.

Dansk Boldspil-Union har kåret Ringe som Årets Børneklub 2009.

Ringe Boldklub her feåt titlen i hård konkurrence med en stribe kandidater fra hele landet.

- Klubben har sat fokus på den gode børnetræning, og arbejder målrettet med at rekruttere både forældretrænere og unge assistenttrænere. Klubben har ydermere sat skarpt fokus på Fair Play overfor både spillere, trænere og forældre, siger formanden for DBU's Børnegruppe, Ole Jacobsen.

I sin begrundelse lagde Børnegruppen endvidere vægt på, at Ringe Boldklub har formået at etablere et fint samarbejde med de nærliggende institutioner - f. eks. ved et besøg af Fodboldkaravanen (Øens Hold) i forbilledligt samarbejde med Nordagerskolen. Et besøg der helt konkret mundede ud i, at mere 150 seks-ti årige børn fik sig en herlig fodboldoplevelse.

Mange arrangementer for børn

Ringe Boldklub har startet pigefodbold og regner med i de kommende år at forstærke denne indsats med de yngste pigeårgange.

Klubben er også valgt som Årets Børneklub på grund af sine mange arrangementer for børn: DBU's Fodboldskole, besøg af DBUs Pigeraket, McDonald's Cup, stævner for U 12- og U 17-spillere fra hele landet og kommune-mesterskabet i indefodbold.

Ringe Boldklub havde - ifølge DBU - fremsendt en meget veldokumenteret og gennemarbejdet ansøgning. Og børnegruppen lagde især mærke til følgende formulering:

"Det handler ikke så meget om sportslig succes. Målet er ført og fremmest masser af aktivitet. I skal bedømme os på alt det vi har sat i gang - og alt det vi gerne vil"

Selve kåringen til Årets Børneklub sker lørdag den 12. december i forbindelse med Ringe Boldklubs årlige julestævne i Midtfyns Fritidscenter

Læs mere