Flot placering til odensebib.dk

Websiden Odensebib.dk har fået vurderingen som en af landets bedste offentlige hjemmesider i konkurrencen Bedst på Nettet 2008.

Odense Centralbibliotek har fået fem "netkroner" ud af fem mulige i Videnskabsministeriet årlige konkurrence for offentlige hjemmesider "Bedst på Nettet 2008".

I år er mere end 600 offentlige hjemmesider blever vurderet. Biblioteket i Odense fik en 11. plads blandt de 179 kulturinstitutioner, der var med i årets konkurrence.

Selvbetjening er et af de områder, hvor biblioteket får gode karakterer. Det skyldes bl.a. muligheden for at få personlig hjælp til digitale selvbetjeningsløsninger, og at brugerne kan søge direkte fra forsiden af hjemmesiden.

- Dialogen med vores brugere er meget vigtig for os. Ved at spørge dem direkte får vi en helt unik mulighed for at tilpasse vores tilbud til brugernes behov. Det giver både flere og mere tilfredse kunder i butikken, siger Kent Skov, kommunikationschef på Odense Centralbibliotek.

Oversigt

    Oversigt