I det fynske folks tjeneste

Flot søndag på Fyn

Solen vil skinne over Fyn i dag. Og de lune temperaturer skal nydes, for fra næste uge kan vi forvente køligere vejr og nattefrost i hele landet.

Fynboerne kan søndag forvente temperaturer på omkring 10 grader med svag til jævn vind omkring nordvest. Først sidst på eftermiddagen kommer der en smule skyer på himlen fra sydvest, men stadig stort set tørvejr. Hvis der kommer en smule regn, bliver det først sidst på natten.

En lun dag, som kan blive en af de sidste, for det ser ifølge dmi.dk ud til, at der fra den kommende uge venter koldere temperaturer og nattefrost i hele landet.

Ved du noget? Så send os et tip