Flot weekend i vente

Hele Fyn får solskin fredag og lørdag. Søndag bliver også flot, men der kan komme skyer på himlen hen af dagen.

Selv om solen ikke står højt på himlen denne tid på året kommer den til at skinne i weekenden.

- Det bliver stensikkert flot vejr på Fyn, siger meteorolog hos TV 2 Vejret, Jens Ringgård Christiansen.

Men selv om termometeret står på plusgrader, og solen skinner, er det stadig vinter:

- Det er absolut for tidligt at tale om forår. Det kan godt være, at nogle af planterne tror det, fordi de får sol, men de skal nok ikke folde sig for meget ud, for vi får frost om natten.

Det er ikke kun planterne, der får kulden at føle. Fordi det blæser føles plus-graderne ikke som plusgrader:

- Det er den her chill-faktor. Vinden får varmegrader til at føles som minusgrader, siger Jens Ringgård Christiansen.

Hen henviser til, at vinden fredag er 13 m/s og lørdag 11 m/s.

Det bliver altså en kold, men flot weekend:

- Det bliver smukt dansk vintervejr. Når vi har plusgrader om vinteren betyder det også tit gråt og kedeligt vejr, men sådan bliver det ikke i denne omgang.

Oversigt

    Oversigt