I det fynske folks tjeneste

Flugtbil fundet efter Langeskov-røveri

00:46

1 af 2

Fyns Politi har fået fingre i den Volkswagen Polo, der har været efterlyst siden et hjemmerøveri natten til søndag.

Her blev en 42-årig mand udsat for en ubehagelig oplevelse, da han overraskede en indbrudstyv i sit hjem i Langeskov.

Først fik han flere knytnæveslag i ansigtet hvorefter røveren stak af med flere tyvekoster og mandens bil.

Den har siden været efterlyst, men er nu fundet ved et nærliggende gartneri.

- Det er ret tæt på gerningsstedet, og føreren har nok mærket jorden brænde, og så er den smidt der. Nu har vi trukket den ind, fortæller vagtchef Kim Munksgaard til TV 2/Fyn.

Den skal nu undersøges for DNA-spor og fingeraftryk, så politiet måske kan komme tættere på røveren og eventuelle medgerningsmænd.

En 27-årig polak blev anholdt og varetægtsfængslet kort efter indbruddet.

Ved du noget? Så send os et tip