Flugtbil kørte galt efter skyderi i Vollsmose

Kort efter en skudepisode på Åsumvej i Odense-bydelen Vollsmose kørte en af de involverede biler ind i en tredje bil.

Ingen blev tilsyneladende ramt, da der tirsdag eftermiddag blev affyret skud i Vollsmose i Odense.

Det oplyser Fyns Politi, der seks timer efter episoden bekræfter, at der blev affyret skud.

Klokken 15.46 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Åsumvej ved Vollsmose Allé.

Efterforskningen viste, at der kort forinden havde været en skudepisode, hvor to biler var involveret. Da den ene bil ville stikke af, kørte den ind i en tredje bil.

Kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi Charlotte Nyborg oplyser, at der heller ikke kom nogen til skade ved færdselsuheldet.

Det er ikke muligt at få oplyst, om der blev skudt fra begge de involverede biler, om der blev affyret flere skud eller om nogen er anholdt i forbindelse med episoden. Heller ikke et muligt motiv, vil politiet udtale sig om.

Torsdag i sidste uge måtte politiet også rykke ud til Vollsmose efter et skyderi i Bøgeparken.

Også i den forbindelse var Fyns Politi meget tilbageholdende med oplysninger, men fortalte dog, at der var fundet flere afskudte patronhylstre, og at der formentlig var tale om et internt opgør mellem lokale grupper.

I alt to biler var involveret i skudepisoden, der fandt sted på Åsumvej kort før lyskrydset ved Vollsmose Allé. Da den ene bil efterfølgende tog flugten, ramte den en tredje bil, der tilfældigvis var i vejen for flugtbilen.

Foto: Local Eyes
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt