I det fynske folks tjeneste

Flugtbilist fængslet

Føreren af den røde VW Golf, som natten til tirsdag påkørte og dræbte en 33-årig mand på Åsumvej i Odense er efter et grundlovsforhør  blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Stak af fra ulykken

Ulykken skete kl. 0030 natten til tirsdag. En 33-årig mand var i færd med at krydse Åsumvej, da han blev ramt og dræbt af den lille røde personbil.

Føreren af bilen fortsatte væk fra ulykkesstedet som om intet var hændt. Efter en intens efterforskning lykkedes det igår politiet at anholde føreren af bilen. Han erkendte at have kørt i den på uheldstidspunktet.