I det fynske folks tjeneste

Flugtbilist faldt i søvn

Det blev til en kort flugttur for en 24-årig mand fra Odense. Han blev anholdt snorksovende i sin bil kort tid efter han havde påkørt en taxa og stukket af fra uheldet.

Ved Heden i Odense blev en taxa ramt af en anden bil, men bilisten stoppede ikke og kørte i stedet væk fra uheldet.

- Kort forinden havde en patrulje netop set den efterlyste bil med en person i, fortæller vagtchef Kim Munksgaard.

Da patruljen får besked om uheldet med flugtbilisten har de forholdsvist nemt ved at finde bilen og føreren.

- Han sidder og sover i bilen på Vesterbro. Så han bliver anholdt og har fået taget en blodprøve, der skal vise, hvad hans promille var.

Der skete ingen personskader ved uheldet tidligt onsdag morgen.

Ved du noget? Så send os et tip