I det fynske folks tjeneste

Flugtbilist i grundlovsforhør

Lørdag formiddag kl. 11.30 begyndte det grundlovsforhør, som skal afklare, hvordan en 17-årig flugtbilist torsdag aften påkørte og dræbte en 28-årig kvindelig cyklist.

Det er stadig uklart, hvorfor den 17-årige i krydset ved Niels Bohrs Allé og Campusvej i Odense kørte over for rødt og ramte cylisten.

Den 17-årige og ejeren af flugtbilen, en sort Toyota Corolla, har relationer til hinanden, men det er endnu uvist, om bilen er blevet stjålet eller lånt ud.

Ejeren af bilen blev umiddelbart efter ulykken anholdt, men han er blevet løsladt.