Flygtede fra psykiatrisk afdeling - er nu anholdt

Den 29-årig mand der søndag flygtede fra den psykiatriske afdeling i Middelfart blev mandag eftermiddag anholdt i Kolding.

Den 29-årig mand der søndag flygtede fra den psykiatriske afdeling i Middelfart, er nu i politiets varetægt.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på Twitter.

Manden blev anholdt i Kolding ved 16-tiden mandag.

Rettelse
Clock09. okt 2018, kl. 13:54
Vi havde skrevet, at den 29-årige er "fange", men han er rettelig "patient". Det er blevet rettet. TV 2/Fyn beklager fejlen.

Den 29-årige betegnes som farlig og er under stærk medicinering, oplyste Fyns Politi efter flugten, der skete i aftentimerne.

Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi oplyser til TV 2/Fyn, at anholdelsen skete efter et tip, hvor politiet tog deres forholdsregler på baggrund af den 29-åriges historik.

Ordensmagten kørte derfor ud til adressen med flere patruljer, og anholdt den 29-årige uden dramatik.

Den 29-årige tog flugten fra den psykiatriske afdeling ved at kravle over hegnet, og allerede søndag aften havde politiet en mistanke om, at den 29-årige ville sætte kursen mod Jylland. Således blev der kontrolleret biler på Den nye Lillebæltsbro.

Flugten var den seneste i en række vellykkede flugter, som har gjort borgere i området utrygge. Så sent som i sommers indkaldte den retspsykiatriske afdeling til et møde for flere utrygge borgere i Middelfart. 

For en lille uge siden meddelte Region Syddanmark at Psykiatrisk Afdeling Middelfart skal sikres mod yderligere flugtforsøg. Til det er der afsat 10,4 millioner kroner.

Oversigt

    Oversigt