I det fynske folks tjeneste

Flugtfange begår røveri nr. 2

Odense Politi efterlyser nu den 35-årige Bent Gert Andersen, også kaldet Gokke, for røveriet onsdag mod BG Bank i det nordlige Odense. Odense Politi mistænker desuden flugtfangen for at stå bag et røveri mod Amtssparekassen i sidste uge.

-

Klokken kvart i tolv onsdag middag gik \"Gokke\" ind i BGs bankfilial på Karlavej i Odense. Med en pistol truede han personalet til at gå væk fra kassen, hvorefter han selv forsynede sig med 19.600 kroner.

Det var nøjagtig samme fremgangsmåde som Amtssparekassen på Rugårdsvej i sidste uge blev udsat for.

Politiet ved nu, at røveriet onsdag blev begået af Bent Gert Andersen, der er undveget fra det åbne fængsel Søby Søgaard.

Eventuelle henvendelser til Kriminalpolitiet i Odense på telefon 6614 1448.

Ved du noget? Så send os et tip