Fly fra Finland måtte sikkerhedslande i Beldringe

Et fly fra det finske luftvåben måtte mandag eftermiddag foretage en sikkerhedslanding i Hans Christian Andersen Airport.

Kort før klokken 15.30 mandag måtte Beredskab Fyn rykke ud til Hans Christian Andersen Airport.

Her var der ririsko for, at et fly ville komme i vanskeligheder. Det udløser en såkaldt sikkerhedslanding, som indvolverer Beredskab Fyns station i Bolbro i Odense.

- Det var et fly fra det finske flyvevåben, som var på besøg og foretog en testflyvning. Her blev der konstateret et lavt hydraulisk tryk, så der var tvivl, om bremsetrykket var godt nok ved landingen, fortæller direktør Hans Okholm Vejrup, Hans Christian Andersen Airport, til TV 2/Fyn.

Flyet kom ned på jorden uden problemer.

- Men hellere være sikker, siger Hans Okholm Vejrup.

74 år gammelt fly tabte olie

Midt i juni blev der også slået alarm i lufthavnen, da Danmarks eneste flyvende DC-3 fly med 19 passagerer og tre besætningsmedlemmer måtte vende om og flyve tilbage til Hans Christian Andersen Airport.

Det tomotorers propelfly fra 1944 var netop lettet fra lufthavnen i Beldringe, da kaptajnen meldte til tårnet om olielæk fra den ene motor.

Det fortalte brandchef i Hans Christian Andersen Airport, Kim Laustsen:

- Der kom lidt røg fra motoren, men det kom sikkert ned, sagde han.

Oversigt

    Oversigt