I det fynske folks tjeneste

Flygtende rockerelev fængslet i Odense

En 20-årig rockerelev er varetægtsfængslet efter flugt fra politiet, hvor en betjent blev slæbt 50 meter efter en bil.

En dramatisk flugt fra politiet sendte mandag en 20-årig rockerlærling i arresten. Dommeren ved Retten i Odense fulgte politiets opfordring og varetægtsfængslede manden i fire uger, oplyser vagtchefen hos Fyns Politi.

Flugten fandt sted, da en betjent søndag ville forhindre tre mænd med tilknytning til Hells Angels støttegruppe AK81 i at stikke af på Svanevej i Odense.

Rockerlærlingenes bil var blev stoppet, men kørte straks af sted igen med en politiassistent hængende gennem ruden i passagersiden. Det blev til en slæbetur på cirka 50 meter, inden betjenten faldt af, oplyser politiet.

Bilen fortsatte endnu en halv kilometer, inden den blev stoppet af en patruljevogn.

Den 20-årige chauffør er sigtet for at modsætte sig anholdelse og for at forvolde fare for andres liv og førlighed.

Begge hans medpassagerer på henholdsvis 24 og 26 år er ligeledes sigtet i sagen, men de blev løsladt efter afhøring hos politiet.

Betjenten slap fra slæbeturen med knubs.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.