Flyskræk i Faaborg

Politiet i Assens fik torsdag en anmeldelse af, at et større fly fløj lavt henover Faaborg og foretog en voldsom manøvre.

Anmelderen, der kontaktede politiet ved 17-tiden mente, der var tale om et rødt og hvidt Airbus-fly, som passerede over Faaborg i mindre end 300 meters højde og lavede en skarp drejning ved kystlinien.

Assens Politi kontaktede flyvevåbnets overvågning i Karup. Her kunne man se, at et Cessna-fly havde passeret Faaborg på det tidspunkt. Et fly med tilladelse til at flyve i lav højde.

Overvågningsradaren havde ikke registreret noget Airbus-fly, som formentlig var et udslag af anmelderens fantasi.

Oversigt

    Oversigt