I det fynske folks tjeneste

Flystrøm: Sund virksomhed fik kernesundt overskud

Axa Power i Odense bag indtjening i de højere luftlag.

Foto: Axa Power.

Axa Power i Odense blev i 2013 kåret til Danmarks sundeste arbejdsplads, fordi man blandt andet dyrker motion en halv time hver dag i arbejdstiden.

Men det er ikke alene medarbejderne, der er sunde. Det er økonomien også - kernesund endda.

I 2017 tjente Axa Power, der producerer såkaldte Power Supply Units til lufthavne - det er flystrøms-generatorer, der kan forsyne store fly med strøm til et utal af funktioner, mens de befinder sig i lufthavnen - 75 millioner kroner før skat af en omsætning på 415 millioner kroner.

Det er det bedste resultat de seneste fem år.

Årets resultat, der kan læses i det netop offentliggjorte 2017-regnskab, er positivt påvirket af, at det fynske selskabs store projekter i Istanbul Lufthavn.

Projekterne i den nye lufthavn i Istanbul vil i det første halve år af 2018 fortsat lægge beslag på en stor del af produktionskapaciteten og også have en positiv ef­fekt på regnskabet i 2018, oplyser firmaet.

Selskabet har salgskontorer i Dubai, Singapore og England og havde sidste år 87 medarbejdere.

Axa Power blev oprindelig stiftet af Axel Åkerman, men blev i 2000 solgt til ITW - Illinois Tool Works i USA.

Axa Power forventer et endnu bedre resultat for 2018, hvilket blandt andet bygger på de ordrer, der allerede er på bogen.

 

Om Axa Power

AXA Power Aps blev grundlagt i 1924 af Axel Åkerman.

Axel Åkerman blev født i 1896. Hans forældre kom fra Sverige/Norge, men flyttede til Danmark kort efter Axels fødsel. 

1910 startede Axel Åkerman sin karriere hos Thomas B. Thrige.

I 1924 etablerede han en lille værksted i Odense. Han begyndte at reparere elektriske systemer til biler, men i løbet af det følgende årti voksede virksomheden og fortsatte produktionen af ​​transformere og ensrettere.

I 1953 bad den lokale lufthavnschef, der tilfældigvis var familie af Åkerman-familien, Axel om at fremstille en lille 28 VDC strømenhed til opstart af små fly - og det gjorde han også.

Det var starten på den nuværende kerneforretning. 

Da årene gik forbi, begyndte kunderne at anmode om 400 Hz-enhed til større fly, og derfor besluttede Kjell Åkerman, tredje generation, og hans medarbejdere i 1985 at udvikle en sådan enhed.  

Siden 2000 har Axa Power været ejet af af ITW - Illinois Tool Works i USA.

Fra firmaets hjemmeside