Flyv fra Odense til Kreta

Nye charterruter på vej til Odense Lufthavn. Flyselskabet My Travel er interesseret i at flyve turister fra Odense til Middelhavet fra næste år.

My Travel har hidtil været afventende med Beldringe Lufthavn, men nu melder selskabet klart ud.

- Vi vil gå efter de tunge og store destinationer. Vi vil gå efter Kreta og Rhodos, og vi vil gå efter Mallorca, siger informationschef, Torben Andersen fra My Travel Airways.

Konkurrenterne Apollo og Tyrkiet Eksperten vil flyve fra Beldringe allerede til sommer. Salget går strygende, lyder det derfra. Hvis det fortsætter vil My Travel være klar med nye tilbud til fynboerne i 2008.

Rejseselskabernes interesse for Odense Lufthavn betyder større omsætning og flere medarbejdere.

I dag er der omkring 10 ansatte i lufthavnen. Om få måneder vil der være 25 ansatte og næste år måske det dobbelte, hvis meldingerne fra My Travel bliver til noget

Oversigt

    Oversigt