Flyver Falken fra reden?

Rasmus Falk er et af OB's hotte navne for tiden. Og med kontrakt-udløb allerede til næste sommer, er der nu sat gang i spekulationerne om den talentfulde fynbos fremtid.

 

Så sent som i går vandt OB over Viborg takket være et fornemt forarbejde af netop Rasmus Falk.

Og det høje niveau, han har præsteret henover en længere periode har nu sat spekulationerene i gang om hans fremtid.

Rasmus Falks kontrakt med OB udløber nemlig til sommer 2016 og der endnu ikke underskrevet en ny kontrakt med Odense-klubben.

Hovedpersonen selv var dog ikke meget for at sætte ord på sin uvisse fodboldfremtid, da vi i dag talte med ham.

- Hvis der kommer et tilbud, hvor jeg føler, at det er det rigtige, så er det selvfølgelig en mulighed. Men ellers holder jeg alle døre åbne, siger han til TV 2/Fyn.

Oversigt

    Oversigt