I det fynske folks tjeneste

Fnuggi er død

Den berømte kat Fnuggi er død. Fnuggi blev sidste år berømt for sine fem døgn i en trætop.

Fnuggi overlevede et styrt fra toppen af et træ, men et møde med en bil tog for nyligt livet af katten.

Den kendte kat kommer dog ikke til at bestige trætoppe igen. Et skæbnesvangert møde med en bil tog det sidste af Fnuggis ni liv. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Fnuggi blev kendt over hele Fyn i januar sidste år, fordi katten var kravlet op i et træ og ikke kunne komme ned igen.

I fem døgn sad fnuggi forblæst, våd og udsultet i toppen af træet, indtil kræfterne til sidst slap op og den væltede ned. Fnuggi overlevede styrtet, men fik kun et år ekstra at leve i.

Dramaet kunne TV 2/FYN's seere følge på tæt hold.