I det fynske folks tjeneste

Fodbolddanmark til bisættelse

Onsdag klokken 11 bliver Richard Møller Nielsen bisat fra Ansgar Kirke i Odense. En lang række af dansk fodbolds største stjerner gennem tiderne deltager.

Bisættelsen, der bliver foretaget af Richard Møller Nielsens personlige ven, præst Gustav Reck fra Kerteminde, forventes at blive et tilløbsstykke.

Udover familie og venner, vil repræsentanter fra DBU og en lang række danske fodboldklubber vil være til stede. Men også mange af de spillere, der har fejret triumfer med den tidligere klub- og landstræner, vil møde op i Odense onsdag formiddag.

OB har rykket dagens træning, så ledere, trænere og spillere kan nå at deltage i bisættelsen. DBU er repræsenteret ved kommunikationschef Lars Berendt.

En lang række spillere fra udlandet vil ligeledes deltage i bisættelsen.

Familien har ønsket at selve den kirkelige højtidelighed bliver forbeholdt familie, venner og og tidligere spillere, trænere og kolleger.

Richard Møller Nielsen døde 13. februar efter længere tids sygdom.

Ved du noget? Så send os et tip