I det fynske folks tjeneste

Fodboldfans amok i tog

Cirka 50 brøndbyfans gik søndag aften amok i en togvogn på vej fra Odense til København. Flere andre passagerere måtte bagefter have krisehjælp.

En flok betjente fra Slagelse Politi stod på toget i Slagelse og eskorterede de urolige fans til Høje Taastrup, hvorfra folk fra Glostrup Politi tog over, skriver Ritzau.

Fodboldfansene havde forinden nået at splitte det meste af en togvogn ad og generet de øvrige passagerer så meget, at nogle efterfølgende måtte have krisehjælp.