Fodboldlandsholdet træner i Odense

Mandag den 14. august træner de danske fodbolddrenge på Fionia Park. De giver bolden op klokken 18, og publikum får lov til at kigge med, når Morten Olsen, Thomas Helveg, Jesper Grønkjær, Thomas Gravesen og alle de andre træner til kampen mod Polen.

Håb på tørvejr

Forud for træningen skriver spillerne autografer og skyder DONG-bolde ud til publikum.

Selve træningen forventes at tage cirka en time, men der skal tages forbehold for, at Morten Olsen aflyser eller ændrer træningsprogrammet på grund af den meget korte træningsperiode.

Hvis regnen vælter ned, vil landstræneren muligvis vælge at spare banen til kampen.

Bor i Middelfart

Landsholdet ligger forud for kampen mod Polen i træningslejr i Middelfart.  Det er fortsat muligt at købe billetter til landskampen Danmark-Polen onsdag den 16. august kl. 20.00 på Fionia Park.

 

link

Oversigt

    Oversigt