Fodboldlegeland til Næsby

Næsby Boldklub vil i samarbejde med redskabsproducenten Kompan omdanne klubbens mange 11-mands baner til et fodboldlegeland.

Fodboldlegelandet skal bestå af flere dele.
En multibane med indvævede løbestier og med fire små kunstgræsbaner til småspil som "fodboldsquash" og andre murspil. Et sandareal til strandfodbold og beachvolley og med klatrebane og forhindringer i de omkringliggende træer. Derudover kommer der en agilitybane og en overdækket træningsfacilitet med frit tilgængelige styrketræningsredskaber.

Hele projektet vil løbe op i 3,9 millioner kroner, som klubben allerede er godt på vej til at få ind med hjælp fra blandt andre Odense Kommune, diverse fonde og lokale sponsorer.
- Det går meget stærkere med at finde penge til projektet, end vi havde turdet at håbe på. Holder vi dette tempo, håber vi at kunne sætte første spadestik om en måned, siger træner i Næsby Boldklub Henrik Lehm til TV 2/FYN. 

Oversigt

    Oversigt