I det fynske folks tjeneste

Fodboldstævne: 50-100 drenge kom i klammeri

Foto: Fyns Politi

Et fodboldstævne for flygtningedrenge på Langeland endte i slagsmål.

Da 160 uledsagede flygtningedrenge lørdag skulle bruge dagen på et afbræk fra hverdagen på asylcentrene endte det med et større slagsmål.

Det oplyser vagthavende ved Fyns Politi til TV 2/Fyn, Steen Nyland.

Da politiet kort før klokken 13.00 fik anmeldelsen lød den på et større slagsmål mellem 50 til 100 personer på Børnecenter Tullebølle på Skolevej i Tranekær.

Politiet fik dog hurtigt lagt en dæmper på gemytterne, mens årsagen til tumulten står hen i det uvisse.

De 160 drenge var samlet for at afvikle en fodboldturnering på Børnecenter Tullebølles boldbaner. 

Dagen skulle afsluttes med fællesspisning tilberedt af drengene og personalet i fællesskab.

Ved du noget? Så send os et tip