Fødende køres i pendulfart mellem sygehuse

Odense Universitetshospital sender fødende kvinder til Svendborg på grund af pladsmangel.

En trafik af kvinder med veer på motorvejen mellem Odense og Svendborg er alt andet end et særsyn. Det afslører tal, som Fyns Amts Avis har fået indsigt i.

Ikke færre end 147 kvinder er i løbet af 2006 og 2007 blevet afvist på Odense Universitets

Hospital og sendt af sted i ambulance eller privatbil mod sygehuset i Svendborg, mens kvinderne vel og mærke var i fødsel.

De fødende kvinder køres til Svendborg på grund af mangel på jordemødre og flaskehalsproblemer, skriver avisen.

Den omfattende trafik sætter for alvor blus under debatten om den truede akutfunktion på sygehuset i Svendborg.

Oversigt

    Oversigt