I det fynske folks tjeneste

Foderdom stadfæstet

Det kostede to direktører for et fynsk foderstoffirma en fængselsstraf, at de fuskede med eksporten af foder. Dommen fra Østre Landsret betyder, at en 38-årig mand fik en dom på to års fængsel, hvoraf de 20 måneder gøres betinget, mens hans 45-årige medgerningsmand fik otte måneders fængsel, hvoraf et halvt år er betinget.

-

De to blev dømt for blandt andet dokumentfalsk og overtrædelse af forskellige bekendtgørelser. Retten mente, at det var bevist at de to mænd gennem flere år svindlede med eksporten fra deres firma Scanmills i Otterup.

I forbindelse med eksporten af fiskemel og fiskemelsprodukter blev der brugt forfalskede veterinærcertifikater.

Og det foder, der var angivet som fiskemel, indeholdt også andet - såsom kød- og benmel, når det blev solgt til Rusland. Dommen er en stadfæstelse af den dom, der faldt ved Retten i Odense sidste år.

Ved du noget? Så send os et tip