I det fynske folks tjeneste

Fødevarekontrol lukkede grillbar på festival

Det stod sløjt til med fødevarehygiejnen i en af madboderne på Midtfyns Festivalen. Så sløjt, at det for første gang i festivalens historie var nødvendigt at lukke en madbod på stedet.

-

Det stod sløjt til med fødevarehygiejnen i en af madboderne på Midtfyns Festivalen. Så sløjt, at det for første gang i festivalens historie var nødvendigt at lukke en madbod på stedet.

Det skete torsdag, da Fødevaredirektoratet lavede uanmeldte kontrolbesøg i ialt tolv madboder på festivalpladsen.

Ifølge Fyens Stiftstidende var det hos Sin Citys grillbar, at fødevarehygiejnen var så dårlig, at stedet måtte lukkes.

Beskidt
\"Der var simpelthen for beskidt i boden og de opbevarede madvarer, blandt andet pølser, på gulvet. Desuden var der også problemer med at køle varerne godt nok ned\", siger Charlotte Calov fra Fødevareregion Fyn til avisen.

Ud af de 12 boder, der blev tjekket, var der kun fem der slap uden anmærkninger. De øvrige havde enten problemer med for varme madvarer eller manglende adgang til vandforsyning i boden.

Ved du noget? Så send os et tip