Fødevarekontrollører trues

Når fødevarekontrollen i Region Syd deler bøder ud, resulterer det stadig oftere i trusler og overfusninger fra de forretningsdrivende til de tilsynsførende. 

De tilsynsførende beder nu om bedre uddannelse, så de bliver i stand til at håndtere de konflikter som opstår når bødeblokken kommer op af lommen. 

Hvor brud på reglerne for f.eks opbevaring af fødevarer før kunne klares med en advarsel eller henstilling fra kontrollørerne, betyder det i dag bøder på adskillige tusinde kroner.

Og de tilsynsførende kan konstatere, at tryk avler modtryk, fortæller Martin Tang som er tilsynsførende i Region Syd: 
- Vi kan opleve at folk bliver agressive, når de præsenteres for bøder på 20-30.000 kroner. Det kan jeg egentlig godt forstå, når det drejer sig om en mindre butik, siger han til DR P4 Syd.

Fødevarekontrollens Region Syd dækker det sydlige Jylland, inklusiv trekantområdet og Fyn.

Oversigt

    Oversigt