I det fynske folks tjeneste

Fodgænger dræbt i Munkebo

En 54-årig mand blev tirsdag aften dræbt, da han blev ramt af en bilist i Munkebo. Manden kom gående ud af Munkebovej, da en bil pludselig ramte manden.

Ulykken skete klokken 20.42 på Munkebovej ved Møllevejen. Den 54-årige mand kom gående i retning mod Munkebo, da han blev ramt af en bilist.

Bilisten har forklaret, at han kom kørende med ca. 80 kilometer i timen, da en person pludselig dukkede op midt på kørebanen.

- Han så ikke, om personen kom fra højre eller venstre. Han var der pludselig bare, fortæller politiet i Odense.

Den 54-årige lokale beboer fra Munkebo blev slynget op og ramte med hovedet bilens forrude. Han blev kørt på hospitalet, hvor han blev erklæret død klokken 23.15.

Den 34-årige bilist blev kørt til afhøring hos Odense Politi, og blev efterfølgende løsladt. Det er endnu ikke afgjort om manden vil blive sigtet i sagen.