I det fynske folks tjeneste

Fodgænger dræbt i Odense

En yngre mand mistede livet natten til lørdag, da han blev kørt ned af en bil, mens han var ved at krydse Ejbygade. Vagthavende ved Odense Politi oplyser, at bilisten formentlig kørte med høj fart og over for rødt.

Ulykken skete ud for MEGA på Ejbygade i Odense. Bilisten måtte skæres fri.

Ulykken skete kort før kl. 2 natten til lørdag ved krydset Ejbygade-Åsumvej. Bilisten kørte i nordgående retning.

Dræbt på stedet

Fodgængeren, der formodes at være en 35-årig mand fra Odense, blev dræbt på stedet, mens føreren af bilen kom slemt til skade. 
Efter at have ramt fodgængeren fortsatte bilen ind i et vejtræ, hvor bilisten sad fastklemt og måtte skæres fri.

Bilisten er en 35-årig mand, også fra Odense. Lørdag eftermiddag befandt han sig stadig i livsfare og er endnu ikke blevet afhørt.