Fodgænger ramt af bil

En 26-årig mand blev tirsdag aften ramt af en bil og væltet i grøften ved Hillerslev på Midtfyn. Bilisten kørte videre.

Den 26-årige var lige steget af en bus omkring klokken 22.45 og gik i vejsiden på Kirkegyden i Hillerslev, da han blev ramt af en bil og havnede i grøften.

Det kostede den 26-årige et brækket kraveben.

Han så slet ikke bilen, der fortsatte - måske fordi føreren ikke havde opdaget påkørslen.

Fyns Politi vil gerne i kontakt  med bilisten eller eventuelle vidner.

Oversigt

    Oversigt