Fødeafsnit i Svendborg lukningstruet

Fødsler flyttes fra Svendborg til Odense. Det fremgår af Region Syddanmarks sparekatalog, hvis de dele af spareforslaget godkendes.

De højgravide kvinder på Svendborg egnen skal forberede sig på at køre lidt længere, når guldklumpen skal ud af mors mave, hvis politikerne i Region Syddanmark vælger at spare på fødeafdelingen i Svendborg.

Det er noget der bekymrer den gravide Svendborg borger Janneke Klausen.

- Lige for mig personligt, der fødte jeg rigtig hurtigt første gang, så jeg skal hurtigt afsted anden gang, og have afleveret en datter et sted først, så det bliver selvfølgelig noget der, siger gravide Janneke klausen, som også er sygeplerske.

De omkring 1.000 børn der fødes hvert år i Svendborg, skal fremover fødes i Odense, der i dag allerede hjælper cirka 4.000 fødende kvinder.

Sparekataloget skal nu i høring, inden et endeligt katalog offentliggøres 6. april. Sidst i april godkender politikerne et færdigt sparekatalog, der træder i kraft løbende frem mod 2017.

Oversigt

    Oversigt