Letbanen afslørede design på vogne og stationer

Odense Letbane løfter nu sløret for hvordan vogne, stationer og logo vil se ud for den kommende letbane. Følg afsløringen af designet fra klokken 14.35

Designet af letbanen er klar. Det bliver offentliggjort i dag klokken 14.45 i Odeon. Du kan følge afsløringen live her på siden og på TV 2/Fyns Facebook-side.

Leverandørerne af letbanevognene og transportsystemet har i over et halvt år arbejdet sammen med Odense Letbane om designet.

Det endelige resultat er blevet til under indflydelse af en såkaldt tilgængelighedsgruppe, som består af ældre og personer med forskellige handicaps. Gruppens inputs er blevet givet til de odeseanske arkitekter, så letbanen bliver let tilgængelig for alle.

Udstilling på Borgernes Hus

Fra på mandag den 16 april kan odenseanerne selv se designet af letbanen tæt på i en udstilling på Borgernes Hus.

Odense Letbanes administrerende direktør Mogens Hagelskær vil fortælle mere om vejen til det endelige design på et møde i Borgernes Hus den 30. april. 

- Der er gjort et grundigt forarbejde med brandet - det vil sige fortællingen, logoet og farverne - samt et minutiøst arbejde med at få designet en særdeles funktionel letbane i et enkelt, let og roligt moderne design, så Odense Letbane både lever op til at være let at bruge for alle kunder og lever op til byens forventninger om en letbane, der understøtter Odenses identitet, siger Mogens Hagelskær i en pressemeddelse fra Odense Letbane.

Det er det tyske firma Stadler Pankow GmbH, som leverer de 16 vogne og det spanske Comsa S.A.U., der lægger skinner, rejser master og bygger stationer. Den nye letbane forventes i drift i 2020.

Letbanen afslører design

liveblog

Oversigt

    Oversigt