Før det store rykind: Jobmesser virker

Carsten Koch-udvalget anbefaler endnu flere jobmesser

Det fungerer stort set som udsalget i Magasin, når Jobmesse Fyn torsdag klokken 10 slår dørene op til landets største jobmesse i Odense Congress Center.

5.500 forventningsfulde jobsøgende væltede sidste år ind af dørene, og lige så mange ventes at dukke op i år.

For godt nok er den fynske ledighed faldet, men 4,9 procent er stadig over landsgennemsnittet på 4,5, og tallene for Odense er stadig blandt landets højeste, nemlig 6,4 procent.

Og der er noget at komme efter på Jobmesse Fyn.

I hvert fald hvis man skal tro Carsten Koch-udvalget, der tidligere på året analyserede baggrunden for Odenses rekordhøje ledighed.

Jobmesser virker - og lad os få endnu flere af dem, lød konklussionen for Koch & Co.

Det har beskæftigelsesforvaltningen i Odense taget til sig, og flere branche-rettede jobmesser er nu med tegnebrættet som beskæftigelsesfremmende initiativer i Odense Kommune.

- Jobmesserne skal gennemføres løbende og hyppigt, så behovene imødekommes, og de skal have særlig fokus på områder med mangel på arbejdskraft eller områder, hvor der er er jobs og ledige i samme branche dvs. paradoksproblemer, hedder det i anbefali9ngerne.

Efter sidste års jobmesse spurgte arrangørerne - de fynske kommuner - også deltagerne om deres oplevelse af messerne.

475 svarede. Af dem udtalte 89 procent, at Jobmesse Fyn er en god idé, mens knap 50 mente, at deres deltagelse har givet bedre muligheder for job.

De er ovr 100 fynske virksomheder med på Jobmesse Fyn torsdag - især flere industrivirksomheder har meldt deres ankomst.

TV 2/Fyn opdatterer løbende hele dagen med indslag fra messen på hjemmesiden www.tv2fyn.dk.

Vi sender live fra messen 12.30 på Nyhedskanalen, og samler op fra hele dagen klokken 19.30 i hovednyhederne.

På selve messen tilbyder vores studievært Frederik Roland hjælp til at lave en jobvideo, som de jobsøgende kan vedlægge ansøgningen, når de søger job.

 

 

Oversigt

    Oversigt