Pilot landede i Odense for første gang i 17 år

Efter 622 dages pause var der igen turister og lufthavnspersonale i lufthavnen i Odense. En af piloterne vendte tilbage efter 17 år.

Tirsdag eftermiddag var der glæde blandt både rejsende og personalet i Hans Christian Andersen Airport, hvor der igen - efter en pause på 622 dage - blev sendt charterturister fra lufthavnen i Odense og sydpå.

Også piloterne glædede sig over dagens afgang mod Mallorca.

- Det er 17 år siden, at jeg var i Odense sidst. Det var faktisk på min første soloflyvning, så det er gensynsglæde at komme tilbage hertil, siger styrmand Morten Brøns.

Lang tid uden flyvninger

Det er luftfartsselskabet Sunclass, der står for dagens flyvetur med Spies-gæster fra lufthavnen i Beldringe. For piloterne er det godt at være i arbejde igen efter en lang periode med krise i rejsebranchen.

- Det er surrealistisk, at vi sidder her efter så lang tid uden flyvning. Vi er glade, men vi er også koncentrerede og fokuserede på, hvad vi skal, forklarer Morten Brøns.

Han håber på fyldte fly og mange rejselystne danskere, så branchen igen kan komme oven på efter coronaviruspandemien.

TV 2 Fyn sendte direkte fra tirsdagens afgang mod Mallorca. Se liveudsendelsen herunder:

Lufthavnens historie

Kaptajn: Ret betænkelig for fremtiden

Med sig i cockpittet på tirsdagens afgang fra Hans Christian Andersen Airport havde han også kaptajn Mikael Pedersen.

Han lagde ikke skjul på, at branchen har været igennem nogle hårde måneder.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg har været ret betænkelig for fremtiden. Desværre er branchen også stadigvæk ret ramt. Vi har også her i firmaet måttet sige farvel til nogle kolleger, siger Mikael Pedersen.

Derfor glædede de sig ekstra meget til at sende 175 danskere på ferie sydpå.

- De første ture har der været en stemning af eufori, forklarer kaptajnen.

Spies sender i løbet af sommeren flere end 1.000 gæster af sted fra Fyn til Mallorca.

I august vil der fra lufthavnen også blive sendt chartergæster til Italien.

Flypersonalet har glædet sig til, at verden åbner igen.
Fotograf: Fotograf: Alexander Aagaard
Klokken 15.55 lettede det første charterfly i 622 dage fra lufthavnen i Odense. 175 passagerer var klar til en uges ferie på Mallorca.
Fotograf: Fotograf: Natacha Djervad og Alexander Aagaard Redigering: Sune Jørgensen

Oversigt

    Oversigt