I det fynske folks tjeneste

Første spadestik til 240 boliger i Odense

Fredag blev der taget første spadestik til 240 nye boliger i bydelen Østerbro i Odense.

01:00

Video: Ole Holbech

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fik æren af at tage første spadestik til det store boligbyggeri. Det er Humlebo Gruppen A/S fra Odense, der bygger de 240 lejligheder på Østerlunden, der er den tidligere Coop-grund på Østerbro.

- Det er fantastisk at være nået så langt. Vi har arbejdet med det her projekt i rigtig lang tid, så det er fantastisk, at vi nu kan komme igang med at bygge, siger direktør Claus Ørtoft Rasmussen fra Humlebo Gruppen A/S.

Humlebo Gruppen A/S opfører boligerne for Topdanmark Ejendom.

Læs også Fyns største boligbyggeri: 456 boliger på vej

- Det er en markant forandring for Østerbro. Østerbro har være igennem en fantastisk forandring gennem de sidste fem-ti år, hvor området er gået fra at være en bagside af midtbyen med efterladt industri og lidt spredte boliger. Nu er der kommet en stor vi-følelse i området, og beboerne har taget området til sig, siger borgmester Peter Rahbæk Juel.

Lejlighederne bliver to, tre og fire-værelses i størrelser fra 59 kvadratmeter og op til 108 kvadratmeter. Alle lejlighederne opføres med altan eller terrasse. Bygningerne opføres i to til fem etager ud mod Østerbro.

- Med det der bliver bygget her på Østerlunden, kommer der masser af boliger, og der bliver noget for forskellige størrelser husholdninger. Det passer rigtigt godt til Østerbro, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

Dansk Boligbyg i Odense opfører byggeriet i totalentreprise. Byggeriet er projekteret af Creo Arkitekter og Niras Rådgivende Ingeniører.

Lejlighederne forventes løbende klar til indflytning i perioden april 2019 til januar 2020.

00:19

- Det er fantastisk at være nået så langt. Vi har arbejdet med det her projekt i rigtig lang tid, så det er fansastisk at vi nu kan komme igang med at bygget, siger direktør Claus Ørtoft Rasmussen fra Humlebo Gruppen A/S.

Luk video