Første spadestik til nyt veteranhjem

Torsdag blev første skridt taget til det nye veteranhjem i Odense.

Torsdag eftermiddag blev første spadestik taget til det nye veteranhjem i Ansgar Anlæg i Odense.

Lige nu er de fynske krigsveteraner tvunget til at tage til veteranhjemmet i Fredericia, men allerede fra foråret næste år vil det nye hjem stå klar.

Når Veteranhjem Odense står færdigt næste år, skal det både være et samlingssted for tidligere udsendte og deres pårørende, men også et midlertidigt hjem til de veteraner, der i en periode har brug for ro og privatliv.

Spadestikket blev taget af de to initiativtagere rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og formand for byggeudvalget Steen Møller, (C) og Henrik Dyhr, formand for Veteranhjem Odense, samt veteran Peter Devantier.
 
-  Det er tre år siden, vi tog initiativet til et fynsk veteranhjem, og igennem de seneste tre år er jeg kun blevet bekræftet i, hvor stort behovet er. Nu er vi et godt skridt tættere på at give vores veteraner det hjem, de har brug for og fortjener. Det er en stor dag i dag, siger Steen Møller.

Der bor i dag mere end 2.400 veteraner på Fyn. 

Veteran Peter Devantier forventer at bruge det kommende veteranhjem næsten dagligt.

Fakta om Veteranhjem Odense 

 

Oversigt

    Oversigt